Globale standarder: Vejen mod en bedre verden

3 minutters læsning
ISO
Skrevet af:

Bæredygtighedsrapportering har med årene fået større og større betydning, og det er ikke uhørt, at investorer og samarbejdspartnere sidestiller sociale, ledelses- og miljømæssige resultater med traditionelle finansielle data.

Af samme grund er der naturligvis mange organisatoriske fordele forbundet med at anvende ISO-standarder. Men det er ikke kun et spørgsmål om bundlinje – det er også et spørgsmål om at tage socialt og miljømæssigt ansvar for verden og de mennesker, der lever (og arbejder) i den.

Den 14. oktober 2021 er det international standardiseringsdag, og markeringen har givet os anledning til at kigge nærmere på, hvordan ISO-standarder kan være en hjælpende hånd i kampen om at skabe en bedre verden – både nu og i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Hvad er fordelene ved en ISO-standard?

Synlighed og transparens = bæredygtig vækst

Bæredygtighed er et vidt begreb, og som organisation kan det være svært at vurdere, hvor man skal starte og slutte. Her er ISO-standarderne et godt værktøj, der bringer overblik over området, og som kan bruges til at skabe rammerne for det arbejde, I ønsker at udføre i organisationen.

De globale ISO-standarder gør det muligt at planlægge initiativer, der ikke bare opfylder forbrugere og samarbejdspartneres forventninger, men som også gør det muligt at skabe transparens. Gennemsigtighed i forhold til produktion og forbrug; hvordan påvirker organisationens arbejde det omkringværende miljø, og hvordan behandles de mennesker, der udfører det. Hvilke forholdsregler tages, og hvordan sikrer organisationen, at negative påvirkninger begrænses og best practices deles både internt og ekstern.

Tidligere var disse informationer skjult for omverden, men det har ISO-standarderne ændret. Det er naturligvis til stor glæde for forbrugerne, og samtidig er synligheden og muligheden for at måle resultaterne en kilde til bedre beslutningstagning.

I sidste ende giver brugen af ISO-standarder en mere ansvarsbevidst forretning.

Hvordan skaber ISO-standarder mere bæredygtighed?

Brugen af ISO-standarder hjælper dig ikke bare med at strukturere processer, strømline arbejdsopgaver og synliggøre organisationens bæredygtige indsats.

Standarderne bidrager til øget bæredygtighed ved at tage hensyn til alt fra arbejdsmiljø og sikkerhed til miljøbeskyttelse. Du får adgang til redskaber, der guider dig i retning af de rette løsninger og letter regulering af processer ved at definere grænseværdier og fastsætte standardiserede målemetoder, der gør det muligt at følge resultaterne, efterhånden som de udvikler sig.

En stor del af de områder, vi har været omkring, tager sit udgangspunkt i et ledelsesmæssigt perspektiv, men ISO-standarderne tjener ikke kun produkters og processers miljømæssige bæredygtighed. De tilskynder også en øget miljøbevidsthed blandt medarbejderne og hjælper dermed organisationen med at minimere brugen af ikke-vedvarende ressourcer og opfylde kundernes krav.

Alt i alt er der god grund til at benytte ISO-standarderne, og hvis din organisation vil gøre en forskel for en mere bæredygtig verden, er standarderne det perfekte udgangspunkt.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i gang med at blive ISO27001-certificeret

Download Nyhedsbrev fra Plesner

Globale standarder: Vejen mod en bedre verden

Udfyld formular for at downloade

Andre artikler

Få best practices og ekspertviden

Hold dig opdateret med best practices, nyheder og viden om governance, risikostyring og compliance og få invitationer til events og webinarer. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld nu