Standarderne giver virksomheder, organisationer og samfundet en praktisk tilgang til relevante områder, som kan bidrage med stor værdi.
Hvad er fordelene ved en ISO-standard?

Hvad er fordelene ved en ISO-standard?

Time Reading
7 minutters læsning
ISO

ISO-standarder er varierede, vidtrækkende og dækker mange forskellige forretningsområde – og er på agendaen for mange organisationer. Så uanset hvilket type organisationer, som du arbejder for, er det sandsynligt, at du er stødt på mindst en type ISO-standard, som du arbejder hen imod.

Men hvorfor er ISO-standarder egentlig vigtige, og hvilke fordele er der ved at arbejde med dem? Det ser vi nærmere på. 

Hvad er en ISO-standard? 

For at forstå de organisatoriske fordele ved ISO-standarder, er det vigtigt forstå, hvad en ISO egentlig står for og hvad der ønsker at opnå med disse standarder. 

ISO står for International Organization for Standardization og er en internationale organisation, som laver internationale standardiseringer for kvalitetssikring af produkter og tjenester. Organisationen består af 160 medlemmer, fordelt med 1 medlem per land, som hver især repræsenterer ISO i deres land. I Danmark er det organisationen Dansk Standard, som er et aktivt medlem.

Standarderne giver virksomheder, organisationer og samfundet en praktisk tilgang til relevante områder: økonomi, social og miljø. Når en organisation følger en ISO-standard, skal det i sin enkelthed anses som et udtryk for, at organisationen følger den samme procedure hver gang.

LÆS MERE: Risikostyring er en løbende proces

Den historiske udvikling af ISO

Efter 2. verdenskrig eksisterede der et behov for at skabe nogle internationale standarder for at sikre, at produkter og tjenester var sikre, pålidelige og af god kvalitet på tværs af landegrænser. Derfor gik ISA og United Nations Standards Coordinating Committee (UNSCC) sammen i 1946 for at diskutere nogle fælles mål, og i 1951 blev den første standard offentliggjort (ISO/Ra:1951).

Siden har ISO offentliggjort et stigende antal standarder og i dag eksisterer der over 22.000. Disse dækker alle aspekter af erhvervslivet og teknologien – og er for mange i B2B-branchen et pejlemærke i valget af leverandører og samarbejdspartnere. Efter godt og vel 75 år står ISO således som en stærk spiller med stor indflydelse på standardisering og kvalitetssikring i mange industrier.

Hvorfor er ISO-standarder vigtige?

For at opbygge et effektivt og kvalitetsorienteret ledelsessystem skal en organisation definere mål, krav og processer i forbindelse med dens virke. Internationale standarder er med til at definere specifikationer om produkter og services samt løbende vedligeholdelse.

Men udover at hjælpe med strukturering af dette arbejde, kan ISO-standarder bidrage på række andre områder, som giver stor værdi for din organisation.

1. Danner ramme for compliancearbejdet

Nogle ISO-standarder fungerer som milepæle, mens andre er efterbehandlingsinstruktioner. Du skal derfor ikke forvente, at ISO-standarder opsætter specifikke krav eller detaljeret beskrivelser om, hvordan din organisation skal gribe det arbejdet med en standard an fra a til z. ISO-standarderne kan dog hjælpe at lægge rammen for en organisations arbejde – hvilket gør det mere håndgribeligt at udarbejde en målrettet strategi.

2. Reducér risici

En anden underliggende fordel ved at standardisere dine processer er muligheden for at arbejde med effektivt med dine risici. Når du har 100% styr på dine processer og forstår alle risici, kan din organisation i lagt større grad håndtere dem og igangsætte mitigerende handlingsplaner. Når der opstår problemer, vil din organisation være bedre rustet til at overleve og rejse sig fra evt. udfordringer.

3. Fremmer compliancekultur

Implementeringen af en ISO-standard vil ikke kun styrke kvaliteten af organisationens virke, men kan også facilitere en intern compliancekultur, som styrker dine medarbejder og deres daglige arbejde.  Ved at opsætte mål og procedurer, vil ledelsen og medarbejdere være i stand til at fokusere bedre og hele tiden holde øje på det, der er vigtigt. I en travl hverdag med mange opgaver er fokus det nemt at miste fokus.

4. Øg din indtjening

Når din organisation får en ISO-certificering, kan dette også bruges til at øge organisationens indtjeningsmuligheder. Både i form af annoncering, men også i forbindelse med udbud fra blandet andet det offentlige. Her er en ISO-certificering ofte er et krav. Faktisk kræver mange større organisationer, at deres leverandører har en kvalitetscertificering af en art. Så har du et ønske om at udvide dine markedsandele, kan det betale sig at undersøge hvilke standarder, der efterspørges i din branche. En certificering er samtidig fordelagtig, hvis din organisation øger til nye markeder i andre lande, da det sikrer, at bevægelse af varer og tjenester på tværs af landegrænser er kompatible.

5. Styrk din organisations omdømme 

ISO-standarderne kan hjælpe din organisation med at effektivisere din organisations virke samtidig med at troværdigheden omkring dine produkter og services, da de kontinuerligt vil leve på til dine kunders forventninger. Dette vil være med til at styrke din kundeloyalitet og kan på sigt være med til at skabe et solidt omdømme.

LÆS MERE: Omdømme og compliance går hånd i hånd

Hvad er en ISO-certificering?

ISO-certificering er en anerkendt bekræftelse af, at en organisation opfylder kravene i en specifik ISO-standard. Lad os tage ISO 27001 som et eksempel. ISO 27001 er en international standard for informationssikkerhed, og at opnå ISO 27001-certificering viser til verden, at organisationen har etableret og opretholder et omfattende informationssikkerhedssystem. 

En ISO 27001-certificering omfatter således en evaluering af informationssikkerhedspraksis og identifikation af sikkerhedsrisici. Passende foranstaltninger implementeres for at beskytte informationens fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

Processen for at blive ISO-certificeret

Processen for at opnå en ISO-certificering indebærer typisk flere trin. Mens detaljerne varierer afhængigt af den specifikke standard, kan følgende være typiske trin i certificeringsprocessen:

  1. Forberedelse og evaluering: Organisationen identificerer relevant ISO-standard og vurderer eksisterende praksisser inden for området.
  2. Implementering af forbedringer: Nødvendige forbedringer og opdateringer af processer og systemer implementeres.
  3. Intern revision: Organisationen evaluerer implementerede forbedringer og sikrer overholdelse af standardens krav.
  4. Ekstern evaluering: Uafhængig tredjepart gennemfører en grundig gennemgang og vurdering af dokumentation, processer og praksis.
  5. Certificering: Opfyldelse af ISO-standarden og bestået ekstern evaluering fører til ISO-certificering. Certificeringen kræver regelmæssig vedligeholdelse og opdatering for at forblive gyldig.

Det er vigtigt at bemærke, at certificeringen ikke er en engangsproces. Organisationen skal kontinuerligt overvåge, vedligeholde og forbedre sine processer for at bevare certificeringens gyldighed og forblive i overensstemmelse med kravene i den relevante ISO-standard

Logo