AML & Hvidvaskloven
Anti-hvidvask
Styrk din compliance med hvidvaskloven med en AML-løsning
Beskyt forretningen med en struktureret tilgang til anti-hvidvaskindsatsen og KYC-processen. Skræddersyet til arbejdsgangene i små og mellemstore virksomheder.
Ansvarlig virksomhedsdrift
Hvidvaskloven stiller strege krav til virksomheder om at bekæmpe økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering. For de fleste berørte virksomheder betyder det, at en hvidvaskansvarlig skal udpeges for at implementere og overvåge virksomhedens anti-hvidvaskpolitik og -procedurer, samt træffe beslutninger på vegne af virksomheden.
I samarbejde med Horten Advokatpartnerselskab har RISMA udviklet en complianceløsning, der hjælper jer i gang med at udvikle klare politikker og procedurer og dokumentere den nødvendige hvidvask-information.
Guided tilgang til anti-hvidvaskindsatsen
Navigér sikkert igennem lovkravene og facilitér en effektiv anti-hvidvasksindsats og KYC-proces. Løsningen holdes løbende opdateret med relevant viden af Horten Advokatpartnerselskab, så I er på forkant med de seneste lovkrav og best practice.
Minimér risikoeksponeringen
Identificér og håndtér potentielle risici tidligt ved hjælp af en effektiv kundekendskabsproces og onboarding af kunder. Dette giver jer mulighed for at træffe informerede beslutninger og implementere passende kontrolforanstaltninger, der sikrer compliance.
Auditeringsklar dokumentation
Saml al nødvendig complianceinformation og -dokumentation ét sted, så I kan fremlægge dokumentation for virksomhedens politikker, procedurer og kontroller under en inspektion af tilsynsmyndigheden.
Nøglefunktioner i AML-løsningen
En GRC-platform der bringer hele organisationen sammen
Styrk organisationen ved at forbinde teams, politikker, processer og rapportering i en integreret GRC-platform.
Uanset om du implementerer én, to eller flere af GRC-platformens løsninger, er platformen garant for øget samarbejde, større gennemsigtighed og tidsbesparelser, som skaber stor værdi.
-
Strømlinede kontroller
-
Automatiser, dokumentér og rapportér ubesværet alle kontroller – inklusiv vurdering, mitigering og overvågning i én platform.
-
Organiseret risikostyring
-
Definer, analysér, vurder og mitiger din organisations risici, og brug din indsigt til at opnå strategiske fordele.
-
Effektiviseret ESG
-
Sæt klare mål og dokumenter din fremdrift for at sikre, at strategien for bæredygtighed bliver omsat til handling.
FAQ
Hvad er forskellen på AML og hvidvaskloven?
AML står for Anti-Money Laundering og er en international betegnelse for love og tiltag, der skal forhindre og bekæmpe økonomisk kriminalitet ved at identificere, overvåge samt rapportere mistænkelige transaktioner og aktiviteter. Formålene med AML-tiltagene er internationale, men de specifikke love og reguleringer varierer fra land til land. I Danmark er det hvidvaskloven, der omsætter AML-kravene til national lovgivning. Den bygger på EU’s hvidvaskdirektiver og internationale standarder fra bl.a. FATF og fastlægger de præcise krav, som danske virksomheder og professionelle skal følge.
Hvad kræver hvidvaskloven af virksomheder i praksis?
Hvidvaskloven stiller en række konkrete krav til virksomheder i praksis for at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet. Virksomheder skal i praksis implementere følgende:
- Kundekendskabsprocedurer (KYC): Virksomheden skal identificere og kontrollere identiteten på deres kunder, før der etableres et forretningsforhold eller gennemføres en større transaktion.
- Risikovurdering: Virksomheden skal foretage en risikovurdering for hvidvask og finansiering af terrorisme relateret til virksomheden.
- Rapportering af mistænkelige aktiviteter: Hvis der opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, har virksomheden pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
- Interne politikker og uddannelse af medarbejdere: Virksomheden skal også udarbejde og opretholde interne politikker, procedurer og kontroller for at sikre overholdelse af loven, herunder træne medarbejdere i at genkende og håndtere tegn på hvidvask.
Hvem er omfattet af hvidvaskloven?
Hvidvaskloven omfatter en række personer og virksomheder, der betegnes som underretningspligtige, og som derfor har pligt til at forebygge og underrette om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det drejer sig blandt andet om finansielle virksomheder, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og advokater.
Hvis din virksomhed er omfattet af hvidvaskloven, skal du registrere den i Erhvervsstyrelsens Register for bekæmpelse af hvidvask. Du finder listen over virksomheder, som er underretningspligtige i vejledninger og bekendtgørelser på Finanstilsynets hjemmeside.
Alle aktører, der er omfattet af hvidvaskloven, har en særlig forpligtelse til at kende deres kunder, overvåge transaktioner og indberette mistænkelige forhold til myndighederne.
Hvordan kan RISMA understøtte vores AML-processer?
Med RISMAs AML-løsning kan I identificere, vurdere og håndtere potentielle risici for hvidvask og terrorfinansiering på tværs af organisationen. Gennem en GAP-analyse understøtter løsningen jeres compliancearbejde. På den måde kan I skabe overblik over jeres politikker og procedurer, så I kan sikre, at I lever op til kravene i lovgivningen.
Løsningen gør det muligt at strukturere og automatisere jeres AML-processer ved at integrere arbejdsgangene i et planlagt årshjul med klart definerede roller. Samarbejdet styrkes på tværs afdelinger gennem automatiske notifikationer og opgavestyring og sikrer fuld dokumentation via et dashboard, som kan anvendes ved interne kontroller, tilsyn og inspektioner.
