Compliance og konkurrencefordele

Compliance skaber værdi og konkurrencefordele

3 minutters læsning
Compliance
Skrevet af:

For mange fremkalder ordet compliance ofte negative associationer, da det indebærer komplicerede og arbejdskrævende processer. På daglig basis kæmper organisationer med at sikre overholdelse af lovkrav, standarder og etiske normer og bruger mange ressourcer på det.

At sammenholde compliance med konkurrencefordele kan derfor virke som en selvmodsigelse, men med den rette tilgang og de rette værktøjer kan compliance blive til din fordel. Arbejdet med compliance er dynamisk og er drevet af effektivitet, hvilket giver dig mulighed for sikre høj kvalitet, tillid og transparens i forhold til produkter, services og databehandling. Samtidig kan det være din adgangsbillet til nye markeder og kunder.

Læs også: Hvad er fordelene ved en ISO-standard

Når compliance bliver en konkurrencefordel

Der ligger mere værdi i compliance end blot at dæmme op for risici. I stedet for at se compliance som et nødvendigt onde, skal organisationer se det som en anledning til at indføre mere effektive forretningsprocedurer, der gavner på den korte såvel som den lange bane.

Med et fortløbende overblik og dokumentation over regler, krav, forventninger og risici, bliver det lettere at fokusere på den egentlige forretning, og ledelsen kan hurtigere prioritere opgaver og reagere på svagheder og muligheder i markedet. Det er med til at sikre, at beslutninger altid tages på et oplyst grundlag.  

Samtidig kan et velovervejet complianceprogram også være med til forbedre flere eksterne elementer i virksomhedens værdikæde.  En leverandør kan ligge til grund for flere hændelser og afbrydelser, som kan koste dyrt – herunder brud på informationssikkerhed, privatliv og kvalitetskontrol. Ved at sikre større gennemsigtighed i tredjeparters adfærd kan din organisation fremme smartere arbejdsbetingelser, forbedre effektivitet og skabe omkostningsbesparelser. Områder som alle påvirker positivt på bundlinjen.

Men compliance er mere end blot effektivisering af arbejdsgangen. Compliance har og vil altid være central i styrkelsen af organisationens omdømme. Complianceindsatser er derfor en oplagt mulighed for at vise omverden, at organisationens værdier er i overensstemmelse med regulatoriske og etiske krav - eksempelvis persondatabeskyttelse, informationssikkerhed og bæredygtighed. Mange interessenter ønsker kun at handle med andre, der deler deres værdier og complianceniveau, og det kan være det, som afgør, om din organisation vinder eller taber et salg.

Læs mere også: Omdømme og compliance går hånd i hånd

Kort sagt er der al mulig god grund til at arbejde strategisk med compliance og vende arbejdet fra en udgiftstung og kompliceret byrde til en værdiskabende fordel.

Det rette værktøj er nødvendigt

At compliance kan være en kompliceret proces, ser vi igen og igen, og hvis det er svært at få greb om compliance, bliver det endnu sværere at vende det til en konkurrencemæssig fordel. Ofte skyldes udfordringerne, at der ikke er klare politikker og processer for de respektive områder, og ikke mindst at der mangler et system til at håndtere det hele i.

Et godt eksempel er organisationen Geelmuyden Kiese, der havde store udfordringer med GDPR-compliance. Her blev der arbejdet på forskellige måder i forskellige systemer af mange mennesker, der ikke havde et fælles udgangspunkt. Vores GDPR-løsning blev midlet, der vendte de komplicerede processer på hovedet og skabte værdi for forretningen:

"Det koster tid og penge at blive GDPR-compliant. Men set i forhold til, hvor meget tid vi sparer internt – tid, som vores rådgivere kan bruge på kunderne – ved at arbejde effektivt med processen, så oplever vi ikke omkostningerne med RISMA Systems' GDPR-løsning så store. Systemet har leveret god værdi og gør det fortsat, så det hænger helt fornuftigt sammen for os," siger Markus Vickery, der er nordisk it-chef i Geelmuyden Kiese.

Download Nyhedsbrev fra Plesner

Compliance skaber værdi og konkurrencefordele

Udfyld formular for at downloade

Andre artikler

Få best practices og ekspertviden

Hold dig opdateret med best practices, nyheder og viden om governance, risikostyring og compliance og få invitationer til events og webinarer. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld nu