En samlet GRC-løsning strømliner arbejdet med governance, risk og compliance. Vi serverer fordelene, så læs med – måske er det noget for dig.
Har du en løsning, der samler GRC i ét?

Har du en løsning, der samler GRC i ét?

Time Reading
4 minutters læsning
GRC

GRC – governance, risk og compliance – handler i al sin enkelthed om at få afstemt sikkerhedsniveauet omkring information og data med ledelsens, interessenters og lovgivende instansers forventninger og krav. Der skal bygges bro mellem mennesker, processer og teknologi, og selv internt i den enkelte virksomhed kan det arbejde foregå på mange forskellige måder.

Mens én afdeling sværger til regneark, foretrækker en anden at arbejde i Word og en helt tredje afdeling har udviklet systemer i SharePoint, der fungerer hos dem. De isolerede siloer arbejder uafhængigt af hinanden, og det gør det svært – for ikke at sige umuligt – at strømline arbejdet, indsamle data på tværs af organisationen og ikke mindst rapportere inden for lovens rammer, når det er nødvendigt.

Vil du skabe overblik over alle de informationer, aktiviteter og programmer, der dagligt anvendes i organisationen, bør du overveje at samle dine GRC-processer under én paraply.

GRC som én samlet enhed

Det er fristende at opdele arbejdet med compliance, risikostyring og kontroller, fordi det kan virke mere overskueligt at dykke ned i ét emne ad gangen. Udfordringen ved den model er bare, at de isolerede siloer gør det svært at opdage og forebygge risici og ineffektivitet.

Vælger du derimod at se GRC som en samlet enhed, styrkes organisationens præstation og konkurrenceevne. Du skaber overblik ved at samle alt det, der hører sammen, og det skaber synlighed og gennemsigtighed på tværs af organisationen. Fordelene ved dét er ikke til at tage fejl af – du får:

  • bedre beslutningstagning bygget på aktuelle data
  • proaktiv risikostyring og hurtig håndtering af hændelser
  • automatisering af kontroller og tildeling af roller
  • kortlægning af forretningsprocesser
  • dokumentation og nem rapportering
  • definerede arbejdsgange og et effektivt workflow.

Særligt complianceområdet er et dynamisk farvand, der kontinuerligt ændrer sig, og her kan effektiv software være netop den løsning, der sikrer, at organisationen hele tiden er opdateret på de nyeste love, regler og standarder.

LÆS OGSÅ: Kom godt fra start med din GRC-strategi

Løsningen skal matche dine behov

Der findes en lang række af muligheder, når du skal vælge, hvilken GRC-løsning der skal danne ramme om organisationens arbejde, og derfor er det vigtigt at have de kritiske briller på. I sidste ende er det essentielt, at du får netop de redskaber, der imødekommer de udfordringer, organisationen har, og strømliner netop jeres processer.

Stil gerne følgende spørgsmål:

  • Hvorfor har du brug for GRC-software?
  • Hvilke udfordringer skal GRC-løsningen imødekomme?

Overvej også, hvor langt organisationen er på sin GRC-rejse, og om det er nødvendigt at investere i et fuldt system fra begyndelsen. Måske kan det bedre betale sig med en modulopbygget løsning, hvor du kan tilføje elementer efterhånden, som det bliver nødvendigt.

Efter at have samarbejdet med flere hundrede kunder i forskellige størrelsesordner siger vores erfaring, at behovene for at kunne håndtere governance, risk og compliance hele tiden udvikler og ændrer sig. I dag har du måske brug for en GDPR- eller en ISMS-løsning, mens du næste år ønsker at udvide med en risk management-løsning, APV eller ESG-software – og netop dét skal den valgte løsning kunne klare.

Kort og godt: Tænk i en samlet GRC-løsning fra begyndelsen, så de enkelte elementer kan komplementere hinanden efterhånden, som det bliver aktuelt.

Logo