Forstå Integrated Risk Management (IRM) og se, hvordan en samlet tilgang til risikostyring styrker compliance og robusthed i organisationen.
Hvad er Integrated risk management?

Hvad er Integrated risk management?

Time Reading
4 minutters læsning
Risk

Organisationer står i dag over for et komplekst risikobillede: cyberangreb, afhængighed af leverandører, nye reguleringer som NIS2 og GDPR samt stigende krav til ESG og bæredygtighed. Det kræver, at man både kan forudse usikkerheder og dokumentere, at man overholder reglerne.

Her hjælper Integrated Risk Management (IRM) – en samlet, tværgående tilgang til risikostyring, der kobler data, processer og mennesker på tværs af forretningen. I stedet for at arbejde i siloer giver IRM et helhedsbillede af organisationens risici og deres indvirkning på mål og drift. Pointen er at samle risikostyring, compliance og governance i én ramme, så ledelsen kan træffe beslutninger baseret på fakta, og organisationen kan handle hurtigt og konsistent, når nye trusler eller krav opstår.

Hvad er integreret risk management?

IRM handler om at samle organisationens arbejde med risici i en fælles ramme. I stedet for at have separate processer for fx it-sikkerhed, compliance og forretningsrisici skaber IRM et samlet overblik, hvor metoder, data og rapportering hænger sammen.

Det betyder, at risikostyring ikke længere foregår i siloer, men bliver en tværgående proces, der understøtter hele forretningen. IRM gør det lettere at tale samme sprog om risici, prioritere de væsentligste trusler og sikre, at indsatsen kobles direkte til organisationens mål og risikovillighed. På den måde bliver compliance ikke et isoleret krav, men en naturlig følge af en struktureret risikostyring.

Hvad betyder integreret risk management i praksis?

Når en organisation arbejder med IRM, bliver risici koblet direkte til de mål, virksomheden forfølger – både strategisk og i den daglige drift. Det giver en række fordele:

  • Bedre overblik og gennemsigtighed: Alle væsentlige risici samles ét sted, så ledelsen har et klart grundlag for beslutninger og kan dokumentere over for myndigheder og samarbejdspartnere.
  • Større robusthed: Planlægning og beredskab på tværs gør det lettere at reagere hurtigt og komme tilbage efter fx cyberangreb eller leverandørsvigt.
  • Mere effektiv ressourceanvendelse: Færre dobbeltkontroller og mindre manuelt arbejde frigør tid til at fokusere på de risici, der betyder mest.
  • Tydelig risikovillighed: Organisationen får klare rammer for, hvilke risici der kan accepteres, og hvor der kræves handling.
  • Øget tillid: Når risici og kontroller håndteres konsistent og dokumenteret, styrkes relationen til kunder, partnere og tilsyn.

Resultatet er, at risici ikke kun håndteres for at undgå tab, men bruges aktivt til at skabe indsigt, styrke beslutninger og udvikle forretningen.

LÆS OGSÅ: Sådan gør risikostyring din organisation mere robust

Nøgleelementer i et IRM-program

Et velfungerende IRM-program er ikke et engangsprojekt, men en løbende proces. Arbejdet kan opdeles i seks centrale aktiviteter:

  • Strategi: Fastlæggelse af rammer, risikovillighed og overordnede mål.
  • Vurdering: Identifikation, analyse og prioritering af de væsentligste risici.
  • Respons: Planlægning og gennemførelse af de nødvendige kontroller og tiltag.
  • Kommunikation og rapportering: Tydelige roller, klare beslutningsveje og struktureret rapportering.
  • Monitorering: Løbende opfølgning på risici og effektiviteten af de valgte tiltag.
  • Teknologi: Brug af systemer, automatisering og integration til at understøtte arbejdet.

For at skabe reel værdi kræver IRM et tæt samarbejde på tværs af forretningen – mellem risikoejere, ledelse, compliance, it og drift. Samtidig skal topledelsen bakke op og sikre, at risici håndteres konsistent og ikke bliver isoleret i hver sin silo.

Logo