Organisationer står i dag over for større og større krav til en bæredygtig virksomhedsdrift og håndtering af klima og miljø. Ikke kun regulatoriske krav, men derimod forventninger fra forskellige interessenter – fra medarbejdere og kunder til leverandører og samarbejdspartnere.
Uanset om du driver en stor eller lille organisation, er ESG-rapportering uundgåeligt, hvis du vil fastholde alle involverede i økosystemet. ESG handler nemlig om bæredygtighed. Om miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold. Med en proaktiv ESG-strategi viser du omverden, at organisationen gør en ærlig indsats for at registrere og forbedre sin miljøpåvirkning – at I tager ansvar og har ressourcerne til at gennemføre positive klimahandlinger og opbygge en mere bæredygtig fremtid.
LÆS OGSÅ: 3 gode grunde til at arbejde med ESG
Hvad er ESG?
ESG står for environmental, social og governance. Det er en organisatorisk tilgang, som organisationer anvender i forbindelse med at måle og forbedre sin klima- og miljømæssige påvirkning i relation til FN's verdensmål. Og i praksis kan ESG bruges til forklarer en given organisations påvirkning og merværdi på de tre områder – miljø, samfund og ledelse.
- Environmental (miljø) beskriver, hvordan en organisation klarer sig som forvalter af naturen. Her analyseres, hvordan dens aktiviteter påvirker miljøet og håndterer miljørisici – for eksempel ressourceknaphed og -forvaltning, bevarelse af naturressourcer, behandling af dyr og udledning af drivhusgasser.
- Social (samfund) undersøger styrkerne og svaghederne ved den måde, hvorpå en organisation styrer relationer med medarbejdere, leverandører, kunder og de samfund, hvor den opererer. Herunder blandt andet arbejdsforhold, operationer i konfliktområder, sundhed og sikkerhed, medarbejderforhold og mangfoldighed.
- Governance (ledelse) omhandler en organisations ledelse, ledelsesløn, revisioner, interne kontroller og aktionærrettigheder. Også emner som direktionsløn, ligestilling, bestikkelse, korruption og bestyrelsesdiversitet behandles herunder.
At ESG og ESG-rapportering er interessant skyldes, at det er en mulighed for at give omverden et mere nuanceret billede af organisationen. Et billede der viser, at man tager ansvar. Selv den mest bæredygtige organisation påvirker miljø og omgivelser i større eller mindre grad, og derfor er det ikke en nul-påvirkning, der er målet. Det handler om at være bevidst og ærlig omkring organisationens negative påvirkning og positive værdiskabelse – og kontinuerligt arbejde på at forbedre den.
LÆS OGSÅ: Få styr på organisationens ESG-risici
Hvordan måler man ESG?
Det er forskelligt fra organisation til organisation, hvilke områder der er relevante at inddrage i ESG-arbejdet. Det kan være en negativ påvirkning på miljøet som følge af affald og energiforbrug, eller det kan være organisationens positive bidrag til ligestilling – eller det kan være noget helt tredje med relation til FN's verdensmål.
Når der skal måles, er det essentielt med konsistens i rapporteringerne, og derfor kan man med fordel følge de internationale standarder i både definitioner og opgørelsesmetoder. Derudover anbefales det at følge god rapporteringsskik, så de aktuelle data får samme værdi som finansielle data – nemlig:
- Afgrænsning
- Konsolidering
- Periode
- Regnskabspraksis
- Performance og udvikling
Hvorfor er ESG vigtigt?
Både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere har i større og større grad fokus på bæredygtighed, miljømæssige forhold, ligestilling etc., og ESG er derfor et nødvendigt tiltag for organisationens omdømme. Bæredygtighed er det nye ideal, og i fremtiden bliver det svært at drive en succesfuld forretning uden at administrere organisationens miljø- og samfundspåvirkning.
Yderligere hersker der en stigende bevidsthed om, at ESG kan blive obligatorisk. Hvis du som organisation vil være på forkant med reguleringer og konkurrence, kan du med fordel begynde at integrere ESG som en del af organisationens DNA.
LÆS OGSÅ: Omdømme og compliance går hånd i hånd
