Hvad er ISMS - RISMA

ISMS: Hvad er det, og hvorfor har du brug for det?

2 minutters læsning
ISMS
Skrevet af:

ISMS – Information Security Management System – er en systematisk tilgang til informationssikkerhed. Et ledelsessystem der består af processer, teknologi og mennesker, som tilsammen har hånd i hanke med organisationens informationer gennem effektiv risikostyring. ISO 27001 kan med fordel anvendes som udgangspunkt for arbejdet med informationssikkerhed, for om end standarden ikke stiller direkte krav til specifikke sikkerhedsforanstaltninger, beskriver den best practices til håndtering af sikkerheden både internt og eksternt.

Målet er at beskytte tre vigtige aspekter af information:

  • Fortrolighed – at oplysninger ikke er tilgængelige eller videregives til uautoriserede personer, enheder eller processer.
  • Integritet – at oplysninger er komplette og nøjagtige, og at de er beskyttet mod korruption.
  • Tilgængelighed – at oplysningerne er tilgængelige og anvendelige for autoriserede brugere.

Det kræver overblik og indsigt i organisationens afdelinger og arbejdsgange at implementere et passende niveau af informationssikkerhed. Men inden vi kigger nærmere på det, dykker vi ned i overskriftens spørgsmål: Hvorfor har din organisation brug for et ISMS?

LÆS OGSÅ: 4 råd til at få ledelsens opbakning, når informationssikkerheden skal sikres

ISMS – kortlægning, strukturering og rapportering

Svaret på førnævnte spørgsmål er enkelt. Om du vil det eller ej, er enhver organisation i dag udsat for trusler i form af hacking, ransomware eller ganske almindelig lemfældig omgang med data. Med et effektivt ISMS kan du forebygge dataovertrædelser og cyberangreb, og samtidig kan du sikre, at alle følsomme oplysninger opbevares korrekt og utilgængeligt for uvedkommende. 

Fordelene ved et ISMS er til at tage og føle på:

  • I får fuldt overblik over alle informationer – hvad enten de opbevares digitalt, papirbaseret eller i skyen.
  • Organisationens modstandsdygtighed overfor cyberangreb øges betragteligt.
  • Alle processer styres fra ét system, så administrationen lettes på tværs af afdelinger.
  • Nye risici kan imødekommes ved konstant tilpasning af arbejdsgange og kontroller.
  • Politikker, procedurer og kontroller optimerer fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af dine data.
  • Et velfungerende ISMS gør det muligt for medarbejderne let at forstå risici og omfavne sikkerhedskontrol som en del af deres hverdag.

Sagt med andre ord skaber du med et ISMS en komplet kortlægning af organisationens informationsaktiver. Samtidig strukturerer du politikker og procedurer og sikrer, at det altid er muligt at rapportere og dokumentere arbejdet med informationssikkerheden.

Sæt sikkerheden i system

Med et ISMS får du som nævnt overblik over alle jeres informationsaktiver. Med den rette software får du samtidig en skræddersyet handlingsplan, der guider dig gennem processen med at systematisere arbejdsgange og databehandling på tværs af afdelinger og niveauer – det er nemlig nødvendigt, hvis du vil integrere informationssikkerhed som en del af medarbejdernes daglige gang.

Den komplette kortlægning af jeres nuværende arbejde gør det muligt at identificere og lukke huller. Desuden hjælper systemet med at igangsætte og vedligeholde kontroller, så du kan sikre, at hullerne forbliver lukkede. På den måde kan du forebygge interne og eksterne risici.

Sidst men ikke mindst kan du med hjælp fra din software hurtigt og let trække et Statement of Applicability (SoA) dokument ud, så du kan rapportere om fremskridt og få en komplet dokumentation af organisationens informationssikkerhed.

Kort sagt: Med en systematisk tilgang til informationssikkerheden, har du snart opnået fuld ISMS-compliance, så du kan stå på mål overfor både samarbejdspartnere, kunder, leverandører og medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i gang med at blive ISO 27001-certificeret

Download Nyhedsbrev fra Plesner

ISMS: Hvad er det, og hvorfor har du brug for det?

Udfyld formular for at downloade

Andre artikler

Få best practices og ekspertviden

Hold dig opdateret med best practices, nyheder og viden om governance, risikostyring og compliance og få invitationer til events og webinarer. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld nu