En DPIA – Data Protection Impact Assessment (eller bare konsekvensanalyse) – er et centralt element i enhver organisation, der agerer som dataansvarlig.
I denne artikel tager vi et nærmere kig på DPIA og svarer på de mest almindelige spørgsmål i den henseende, nemlig hvad en DPIA helt nøjagtig er, hvornår den er påkrævet og ikke mindst hvordan du laver en konsekvensanalyse. Så læs med og bliv lidt klogere på området.
Hvad er en DPIA?
DPIA er en proces, der hjælper organisationer med at identificere og minimere databeskyttelsesrisici. Det er en essentiel del af kravene i databeskyttelsesforordningen (GDPR), og det er derfor ikke noget, du som dataansvarlig kan komme uden om.
Når du som organisation har ansvaret for en behandling af personoplysninger (fx indsamling, registrering, videregivelse eller sletning), er det vigtigt at være opmærksom på, om du i tilstrækkelig grad beskytter de oplysninger, du har ansvaret for. I databeskyttelsesforordningen står der, at du skal foretage ”passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger” for at sikre, at din behandling af oplysninger lever op til kravene – og det er her, DPIA kommer ind i billedet.
Konsekvensanalysen er altså et værktøj, der kan hjælpe dig med at identificere og begrænse eventuelle risici ved en given behandling og ikke mindst dokumentere de foranstaltninger, du tager for at imødekomme dem.
Hvornår er det nødvendigt at lave en konsekvensanalyse?
Ifølge GDPR er det nødvendigt at udføre en DPIA, når databehandling ”sandsynligvis vil medføre en høj risiko for de fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder”. Men hvad betyder det i praksis?
Typisk er en DPIA nødvendig, hvis organisationen planlægger at introducere nye teknologier eller metoder til databehandling, eller når omfanget, arten eller formålet med databehandlingen ændrer sig væsentligt. Disse ændringer kan nemlig medføre øgede risici for de personer, hvis data bliver behandlet.
Er du usikker på, om det er nødvendigt for din organisation at lave en konsekvensanalyse, kan du med fordel tage et kig her. Datatilsynet har nemlig lavet en liste over de typer af behandlingsaktiviteter, der er underlagt kravet om konsekvensanalyse.
Hvordan laver man en DPIA?
Udarbejdelsen af en DPIA kan variere afhængig af den specifikke situation, men typisk skal du igennem følgende trin:
1) Beskrivelse
Start med en systematisk beskrivelse af de planlagte behandlingsaktiviteter og formålene med dem. Herunder en klar definition af, hvilke data der behandles, hvem der er involveret, hvor dataene kommer fra, samt hvor og hvordan de vil blive lagret og brugt.
2) Nødvendighed og proportionalitet
Herefter skal nødvendigheden og proportionaliteten af databehandlingen vurderes i forhold til formålet. Spørg dig selv, om det er muligt at nå samme mål med mindre indgribende midler, og om omfanget af databehandlingen er passende i forhold til formålet.
3) Risikovurdering og -håndtering
Med de to første trin på plads kan du identificere og vurdere de risici, der er forbundet med behandlingen for de personer, hvis data bliver behandlet. Herunder både sandsynligheden for samt alvorligheden af de potentielle skader.
Efterfølgende skal du planlægge, hvordan du vil håndtere de identificerede risici. Det kan for eksempel omfatte beskyttelsesforanstaltninger som kryptering, anonymisering, styrket adgangskontrol eller lignende.
Vend DPIA (og databeskyttelsesforordningen) til din fordel
Databeskyttelsesforordningen, eller GDPR, blev anset som et bureaukratisk mareridt, da den blev indført. Men tager du de rette briller på, kan GDPR (og herunder DPIA) vendes til en konkurrencefordel, der sætter dig et skridt foran konkurrenterne.
Først og fremmest hjælper GDPR organisationen med at håndtere personlige data sikkert og effektivt, men ved at have styr på sikkerheden viser du også omverdenen, at du vægter digital ansvarlighed højt. Det styrker organisationens omdømme ved at skabe tillid hos partnere, leverandører og kunder.
