Compliance har indflydelse på dit omdømme.

Omdømme og compliance går hånd i hånd

3 minutters læsning
Compliance

De seneste års skandaler og voksende antal af regulativer har gjort compliance mere omfangsrig hos den moderne organisation. Tidligere blev compliance set som en dyr indsats forbeholdt bestemte arbejdsgrupper. I dag er der ikke den leder eller forretningsstrateg, som ikke har det på sin agenda på den ene eller anden måde. GDPR, ISO, risikovurderinger, bæredygtighed – områderne er mange og har hver sin indflydelse på organisationens virke.

For mange bliver compliance forbundet med organisationsbegrænsninger og hurtigt hensat som et nødvendigt onde. Det er blot en ny faktor til den overordnede forretningsstrategi, som angiver parametre for en organisations drift. Men selvom compliance ikke lyder som en stor bunke af sjov, er sandheden, at det er en kritisk komponent i organisationens overlevelse og vækst.

Ved at afskrive compliance som en begrænsning eller blokering, vil du ende med at overse et væsentligt element: compliance har og vil altid være central i styrkelsen af en af organisationens vigtigste ressourcer – dens omdømme.

Et stærkt omdømme er vejen til succes

Handlinger viser, hvem vi er!  Vi dømmer folk på baggrund af deres handlinger, og vores opfattelse af dem farves af dette. Det gælder ikke kun for vores personlige relationer, men også for vores relationer til organisationer. Det er derfor afgørende, at organisationer husker at kigge ind ad og udarbejde en strategi for, hvordan de bedst styrker deres omdømme.

I kundernes øjne er det ikke nok at lave et kvalitetsprodukt eller -service. Organisationerne skal også bidrage solidarisk til samfundet. De skal efterleve samfundets normer og regler. Gør en organisation ikke det, kan det have store konsekvenser for vores opfattelse af den.

Organisationers omdømme går således hånd i hånd med andre aspekter af deres virke, og på konkurrenceprægede markeder vil omdømmet være det, som skiller succes fra rødt på bundlinjen.

Compliance har indflydelse på omdømme

Compliance er kort sagt afgørende for din licens-to-operate – ikke kun fra et juridisk perspektiv, men også fra et kommunikativt. Et godt omdømme opbygges over tid og kræver mange ressourcer.  Det kan dog ødelægges på et øjeblik med en dårlig beslutning eller sjusk. Dagens social media-drevne kultur gør, at informationer om ethvert fejltrin hurtigt kan sprede sig. Compliance er på den måde afgørende, og dets betydning skal ikke undervurderes.

Manglende overholdelse af regulativer og normer kan få kundernes tillid til vakle. Og når tilliden først er tabt, kan den være svær at få igen.  Hovedsageligt fordi omverdens accept og anerkendelse af en organisation er altafgørende for en dens overlevelse. Omverden sætter standarderne, som skal følges, og det gøres med en større røst end nogensinde før.  Så selvom din organisation vurderer, at compliance ikke er essentielt, vil I stadig blive dømt ud fra ideen om, at alle skal handle med integritet – hver dag uanset situationen.

Det er ikke kun din organisations complianceindsats, som influerer dit omdømme. Også dine leverandørers indsats har betydning. Før i tiden ville organisationer og leverandører blive anset som separate enheder, men med nutidens kræsne kunder og højere standarder er det ikke længere tilfældet. Leverandører er en del af forsyningskæden, hvormed en organisation vil stå til ansvar for handlinger lavet på dens vegne. Eksempelvis i forbindelse med bæredygtighed har organisationer oplevet negativ omtale, hvis leverandører og samarbejdspartnere ikke tager et socialt ansvar.

LÆS MERE: Reducer manuelle processer med ESG-software

En leverandørs praksis kan være lige så skabende eller ødelæggende for din organisation som din egen. Omkostninger bør derfor ikke være den vigtigste overvejelse i beslutninger om forsyningskæden. Etisk praksis har også betydning – og I bør løbende lave tilsyn med leverandører for tjekke op på det.

Compliance er ikke kun et juridisk anliggende

Complianceinitiativer skal ikke kun ses som et juridisk anliggende, men også som et omdømmeanliggende. Ved at inkorporere compliance i din omdømmestrategi bygger du videre på den tillid, som omverden allerede har til complianceinitiativer. Compliant organisationer anskues som professionelle.

Compliance beskytter således ikke kun organisationen mod økonomiske risici, men styrker også organisationens omdømme som en pålidelige organisation.

LÆS MERE: GDPR-compliance sat i system

Download Nyhedsbrev fra Plesner

Omdømme og compliance går hånd i hånd

Udfyld formular for at downloade

Andre artikler

Få best practices og ekspertviden

Hold dig opdateret med best practices, nyheder og viden om governance, risikostyring og compliance og få invitationer til events og webinarer. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld nu