CSR, ESG – og nu CSRD. Bæredygtighed er for alvor kommet på agendaen i mange danske virksomheder, og med EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering, står mange organisationer overfor en ny lovgivning, der kommer til at have fundamental betydning for deres bæredygtighedsarbejde.
Direktivet vil påvirke hele organisationens værdikæde for både upstream og downstream aktiviteter, hvorfor det er vigtigt at få ordentlig hånd om opgaven.
Vi tager et kig på direktivet og forklarer dig formålet med tiltaget samt EU's ambitioner på området. Samtidig undersøger vi, hvem der er omfattet af CSRD, og hvad der skal rapporteres på.
Hvad er CSRD?
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er et nyt EU-direktiv, der ændrer og skærper kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Formålet med EU's nye tiltag er at ensrette rapporteringen og øge gennemsigtigheden på bæredygtighedsområdet, så både investorer, leverandører og kunder lettere kan afkode en organisations bæredygtige indsats. Samtidig vil CSRD afbøde nogle af mangler ved direktivet NFRD, som før har været gældende.
Ambitionen med CSRD er, at bæredygtighedsrapportering på sigt får samme kvalitet som den finansielle rapportering.
LÆS OGSÅ: Hvad er ESG, og hvorfor er det vigtigt?
Hvem er omfattet af CSRD?
Oprindeligt skulle CSRD omfatte omkring 49.000 virksomheder i EU, hvilket var betydeligt flere end forgængeren NFRD, der dækkede ca. 11.700 virksomheder. Udvidelsen skyldes, at de nye krav gælder både store og børsnoterede virksomheder samt små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Selv mindre virksomheder kan blive berørt, for eksempel hvis de leverer til større virksomheder, der skal rapportere efter CSRD. For mindre virksomheder findes der frivillige standarder som VSME, som giver en struktureret metode til at rapportere om ESG-initiativer og hjælpe med at navigere i bæredygtighedskrav, selvom de ikke er direkte omfattet af CSRD.
Siden indførelsen af CSRD har mange virksomheder oplevet udfordringer med at imødekomme bæredygtighedskravene. Derfor præsenterede EU-Kommissionen d. 26. februar 2025 en omnibuspakke, som blandt andet foreslår at begrænse antallet af virksomheder, der skal rapportere efter CSRD. Fremover vil kravene kun gælde virksomheder, der har mere end 1.000 ansatte og samtidig opfylder mindst ét af følgende kriterier: en omsætning på over 50 mio. euro eller en balancesum på over 25 mio. euro
Hvornår træder CSRD i kraft?
Med Omnibusforslaget er implementeringen af CSRD blevet delvist udskudt for flere typer virksomheder. Denne ændring omtales ofte som “Stop the clock” og betyder, at rapporteringspligten for visse virksomheder udskydes til regnskabsåret 2027. Formålet med ændringen er at reducere de administrative byrder og give virksomheder mere tid til at forberede sig på de nye krav til bæredygtighedsrapportering.
CSRD-krav til bæredygtighed
Med CSRD følger behovet for detaljerede rapporteringskrav, der præciserer, hvad, hvordan og hvornår virksomheder skal rapportere om deres bæredygtighedsindsats.
Denne bæredygtighedsrapportering skal ske i overensstemmelse med EFRAG’s bæredygtighedsstandarder – bedre kendt som European Sustainability Reporting Standards (ESRS). På nuværende tidspunkt er ESRS-standarderne stadig under udarbejdelse, men der forventes både komme både nogle tværgående standarder og branchespecifikke standarder.
Med standarderne sigter EU mod at øge gennemsigtigheden og sikre, at virksomheder kan rapportere om deres bæredygtige tiltag på samme niveau som deres finansielle rapportering.
CSRD-rapportering: Hvad skal den indeholde?
Virksomheder berørt af direktivet skal fremlægge information, så det er muligt at danne sig et overblik og forståelse af virksomhedens påvirkning på klima, menneskerettigheder, miljø m.m – samtidig med at forstå, hvordan disse områder påvirker virksomheden.
Selve bæredygtighedsrapporteringen skal offentliggøres i et dedikeret afsnit af virksomhedens årsrapport. Det bliver derfor også et CSRD-krav, at den skal have e revisorerklæring – og at informationerne skal digital ”tagges”, så de kan maskinaflæses.
Som udgangspunkt kommer CSRD-krav til at fokusere på tre hovedområder – nemlig:
-
Miljømæssige faktorer – herunder tilpasning og afbødning af klimaforandringer, ressourceforbrug, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet etc.
-
Sociale faktorer – herunder lige muligheder og rettigheder, gode arbejdsforhold, menneskerettigheder etc.
-
Governance – herunder ledelses- og tilsynsorganer, forretningsetik, virksomhedskultur, politisk engagement, intern kontrol, systemer til risikostyring etc.
For hvert af ovenstående områder skal virksomhederne stille en lang række informationer til rådighed for alle interessenter. Det gælder blandt andet oplysninger om forretningsmodel, strategi, bæredygtighedspolitikker, negativ påvirkning af bæredygtighedsområdet samt ledelsens rolle i arbejdet med bæredygtighed.
CSRD kommer desuden til at hænge tæt sammen med andre EU-relaterede initiativer – blandt andet Disclosure Forordningen og Taksonomiforordningen samt det kommende Due Dilligence Direktiv, CSDDD.
