<img src="https://secure.east2pony.com/208265.png" alt="" style="display:none;">
CSRD kommer til at påvirke hele virksomhedens værdikæde for både upstream og downstream aktiviteter. Læs mere om CSRD og forstå, hvad formålet med direktivet er.
CSRD: Nyt EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering

CSRD: Nyt EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering

Time Reading
4 minutters læsning
ESG

CSR, ESG – og nu CSRD. Bæredygtighed er for alvor kommet på agendaen i mange danske virksomheder, og med EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering, står mange organisationer overfor en ny lovgivning, der kommer til at have fundamental betydning for deres bæredygtighedsarbejde.  

Direktivet vil påvirke hele organisationens værdikæde for både upstream og downstream aktiviteter, hvorfor det er vigtigt at få ordentlig hånd om opgaven.

Vi tager et kig på direktivet og forklarer dig formålet med tiltaget samt EU's ambitioner på området. Samtidig undersøger vi, hvem der er omfattet af CSRD, og hvad der skal rapporteres på.

Hvad er CSRD?

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er et nyt EU-direktiv, der ændrer og skærper kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Formålet med EU's nye tiltag er at ensrette rapporteringen og øge gennemsigtigheden på bæredygtighedsområdet, så både investorer, leverandører og kunder lettere kan afkode en organisations bæredygtige indsats. Samtidig vil CSRD afbøde nogle af mangler ved direktivet NFRD, som før har været gældende.  

Ambitionen med CSRD er, at bæredygtighedsrapportering på sigt får samme kvalitet som den finansielle rapportering.

LÆS OGSÅ: Hvad er ESG, og hvorfor er det vigtigt?

Hvem er omfattet af CSRD?

Til en begyndelse kommer til CSRD til at omfatte ca. 49.000 virksomheder fordelt på EU's medlemslande. Det er langt flere end forgængeren, NFRD, der kun omfatter ca. 11.700 virksomheder.

At flere virksomheder bliver berørt af direktivet skyldes, at de nye standarder for bæredygtighedsrapportering omfatter både store og børsnoterede virksomheder samt SMV-segmentet af virksomheder i Danmark.

Men selv mindre virksomheder kan blive berørt af de skærpede krav til bæredygtighedsrapportering, da man som leverandør kan blive bedt om at dokumentere og synliggøre eventuelle bæredygtige tiltag.

Hvornår træder CSRD i kraft?

For store og børsnoterede virksomheder forventes CSRD komme i anvendelse i det regnskabsår, der begynder 1. januar 2024.

SMV-segmentet kan regne med en længere periode inden opstart. Det forventes, at de først bliver omfattet af CSRD fra 2026. Dog er det ikke usandsynligt at både SMV'er samt øvrige virksomheder alligevel bliver berørt af de nye lov- og rapporteringskrav allerede fra 2024 – ganske enkelt fordi det bliver nødvendigt for de store aktører at skærpe kravene til deres underleverandører for selv at kunne rapportere inden for lovgivningen.

Hvad skal der rapporteres på?

Som udgangspunkt kommer kravene i CSRD til at fokusere på tre hovedområder – nemlig:

  1. Miljømæssige faktorer – herunder tilpasning og afbødning af klimaforandringer, ressourceforbrug, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet etc.

  2. Sociale faktorer – herunder lige muligheder og rettigheder, gode arbejdsforhold, menneskerettigheder etc.

  3. Governance – herunder ledelses- og tilsynsorganer, forretningsetik, virksomhedskultur, politisk engagement, intern kontrol, systemer til risikostyring etc.

For hvert af ovenstående områder skal virksomhederne stille en lang række informationer til rådighed for alle interessenter. Det gælder blandt andet oplysninger om forretningsmodel, strategi, bæredygtighedspolitikker, negativ påvirkning af bæredygtighedsområdet samt ledelsens rolle i arbejdet med bæredygtighed.

CSRD kommer desuden til at hænge tæt sammen med andre EU-relaterede initiativer – blandt andet Disclosure Forordningen og Taksonomiforordningen samt det kommende Due Dilligence Direktiv CSDD.

LÆS OGSÅ: Gør ESG til en integreret del af kulturen

Logo