ESRS er de EU-standarder, der beskriver kravene til fremtidens bæredygtighedsrapportering. Læs med og forstå, hvad det hele handler om.
ESRS – forstå essensen af European Sustainability Reporting Standards

ESRS – forstå essensen af European Sustainability Reporting Standards

Time Reading
3 minutters læsning
ESG

Med EU’s nye direktiv - CSRD - følger behovet for detaljerede rapporteringskrav, så virksomhederne ved, hvad, hvordan og hvornår der skal rapporteres. Kravene er under udarbejdelse og består af et sæt bæredygtighedsstandarder med det mundrette navn European Sustainability Reporting Standards (ESRS).

ESRS er som sagt stadig i udviklingsfasen. Kravene bliver udarbejdet af EFRAG, der er etableret som teknisk rådgiver for EU Kommissionen.

Hvad er ESRS – og hvad indeholder standarderne?

ESRS er navnet på de nye EU-standarder for bæredygtighedsrapportering, der i sit endelige format skal være EU Kommissionen i hænde senest den 31. oktober 2022. Herefter forventes ESRS’erne at blive vedtaget i foråret 2023.

EFRAG har udarbejdet et forslag til de kommende standarder, som netop har været i høring, og forslaget omfatter 13 standarder vedrørende miljø og sociale forhold samt selskabsledelse. Derudover indeholder de tværgående områder krav til beskrivelse af strategi, mål, målopnåelse og værdikæder samt definerer væsentlighed og stiller krav til opbygning af rapportering.

Overordnet dækker de 13 ESRS’er over:

  • Generelle principper for bæredygtighedsrapportering
  • Overordnede oplysningskrav
  • Specifikke oplysningskrav med fokus på 11 ESG-emner

Forslagene lægger op til, at virksomheder skal offentliggøre separate bæredygtighedserklæringer med sektor- og virksomhedsspecifikke oplysninger som en del af deres ledelsesrapporter.

LÆS OGSÅ: CSRD: Nyt EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering

Hvilke områder skal der rapporteres på?

Det er CSRD, der definerer, hvad der skal rapporteres på, mens ESRS klarlægger, hvordan rapporteringen skal foregå.

Overordnet er der tre fokusområder for rapportering – nemlig:

  1. Miljømæssige faktorer – blandt andet tilpasning og afbødning af klimaforandringer, ressourceforbrug, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet etc.
  2.  Sociale faktorer – blandt andet lige muligheder og rettigheder, gode arbejdsforhold, menneskerettigheder etc.
  3. Governance – blandt andet ledelses- og tilsynsorganer, forretningsetik, virksomhedskultur, politisk engagement, intern kontrol, systemer til risikostyring etc.

Hele formålet med at øge fokus på virksomheders bæredygtige tiltag er at øge gennemsigtigheden på området, så både investorer, leverandører og kunder lettere kan afkode en virksomheds bæredygtige indsats.

Hvad betyder ESRS for din virksomhed?

De 13 bæredygtighedsstandarder får officielt indflydelse på alle de virksomheder, der er omfattet af CSRD. I første omgang altså selskaber med mere end 500 medarbejdere. I virkeligheden er det dog langt flere, der påvirkes af de nye krav til bæredygtighedsrapportering, da store virksomheder bliver tvunget til at skærpe kravene om rapportering til deres underleverandører.

Som organisation bør I derfor allerede nu begynde at overveje, hvilken betydning standarderne vil have på processer og systemer for interne kontroller, så I kan sikre, at bæredygtighedsinformationen er af samme kvalitet som den finansielle information.

 

LÆS OGSÅ: EU Green Deal: Et klimaneutralt kontinent i 2050

Logo