<img src="https://secure.east2pony.com/208265.png" alt="" style="display:none;">
Den europæiske grønne pagt er EU’s vigtigste nye vækststrategi for at omstille EU’s økonomi til en bæredygtig model. Læs med og forstå pagten.
EU Green Deal: Et klimaneutralt kontinent i 2050

EU Green Deal: Et klimaneutralt kontinent i 2050

Time Reading
4 minutters læsning
ESG

I december 2019 fremlagde EU-kommissionen et ambitiøst mål om at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050. Målet er et renere miljø, mere overkommelig energi, smartere transport, nye job og en generelt bedre livskvalitet for borgere i medlemslandene.


Det er ikke nogen lille opgave at nå målet – det kræver en ambitiøs og omfattende plan at nå dertil. En del af den plan går under begrebet ”Den europæiske grønne pagt”, som er én af seks prioriteter, der skal støtte kampen om et klimaneutralt kontinent.

Hvad er den europæiske grønne pagt?

Den europæiske grønne pagt er en række initiativer, der først skal muliggøre en reducering af den nuværende CO2-udledning med 55% frem mod 2030 (sammenlignet med 1990-niveauet) og senere klimaneutralitet. Samlet set understøtter pagten den omstilling af hele Europas samfund, der er nødvendig for en mere moderne og konkurrencedygtig økonomi.

Formålet med den europæiske grønne pagt er at øge den effektive brug af ressourcer ved at gå over til en ren, cirkulær økonomi og stoppe klimaforandringerne, vende tabet af biodiversitet og reducere forureningen.

Der arbejdes stadig med pagten, og mange af initiativerne er endnu på tegnebrættet – et udpluk af elementerne ser dog således ud:

  • En klimalov der skal være gældende for alle medlemslandene i EU
  • Omstilling til vedvarende energi
  • Omfattende besparelser i energisektoren
  • Omstilling af transportsektoren
  • En handlingsplan for cirkulær økonomi
  • En strategi for biodiversitet

For at omsætte initiativerne til gældende lovgivning, har EU-kommissionen udviklet ”Fit for 55”-pakken. Den består af en række forslag om at revidere klima-, energi- og transportrelateret lovgivning og indføre nye initiativer tilpasset EU’s mål om klimaneutralitet.

LÆS OGSÅ: Hvad er EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed?

Europæisk klimalov gør klimaneutralitet til en retlig forpligtelse

Den europæiske klimalov blev vedtaget den 28. juni 2021. Den lovbefæster målet om klimaneutralitet i 2050, og den fastsætter samtidig et bindende EU-klimamål om mindst 55% CO2-reduktion i 2030.

Som en del af EU er Danmark omfattet af EU’s fælles energi- og klimapolitiske indsats, og klimaloven spiller derfor også en rolle for danske virksomheders bæredygtige og miljømæssige ageren. Der vil være en stigende efterspørgsel på virksomheder, der sætter sig ind i miljøudfordringerne, og som ikke mindst er gearet til at imødegå dem på både strategisk og operationelt niveau.

Bæredygtighedsrapportering er omdrejningspunktet

Per 1. januar 2024 erstatter EU’s nye direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) det eksisterende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD). Det reviderede direktiv understøtter den europæiske grønne pagt blandt andet ved at gøre virksomheders bæredygtige indsats mere gennemsigtig og lettere at sammenligne på tværs af brancher for både investorer, samarbejdspartnere og leverandører.

CSRD er desuden en del af en større bæredygtig finansieringspakke, der understøtter den europæiske grønne pagt ved at hjælpe med at kanalisere private investeringer over til en klimaneutral økonomi. Finansieringspakken omfatter desuden EU-taksonomien, der indeholder afklaring vedrørende de økonomiske aktiviteter, der bidrager mest til at opfylde EU’s miljømål.

Den grønne europæiske pagt er dermed en klimaparaply, der samler alle delelementerne under ét tag – herunder CSRD og EU-taksonomien – så vi i fællesskab kan nå det ambitiøse mål: Et klimaneutralt kontinent i 2050.

LÆS OGSÅ: NFRD vs. CSRD – Bæredygtighedsrapportering i EU

Logo