Risk management betyder på dansk risikostyring og handler om at analysere de risici, der kan medføre skader eller værditab i din organisation og forhindre, at den når sine økonomiske mål. Ofte italesættes risk management i forbindelse med organisationens vigtigste forretningsprocesser, men det er også et vigtigt element i forbindelse med it-services og -systemer samt medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere.
En vellykket risk management-strategi kan hjælpe din organisation med at overveje alle de risici, I står overfor og ikke mindst med at vurdere, hvordan I bedst forholder jer til dem.
Hvad er risk management?
Risk management handler i al sin enkelthed om at identificere risici, vurdere omfanget og beslutte, hvordan organisationen skal forholde sig til dem.
Alle organisationer må kæmpe med risici – nogle er bevidste valg, andre er en naturlig del af det miljø, organisationen opererer i. At stifte en virksomhed, lancere produkter, ansætte medarbejdere, indsamle data, opbygge systemer – elementer der hver og en er afgørende for en succesfuld forretning, men som også er kilder til risici.
Med risk management får organisationen værktøjer til at balancere mellem risikotagning og risikobegrænsning, og målet er at sikre, at organisationen og dens medarbejdere handler for at forebygge eller reducere risikoen for hændelser, der kan reducere organisationens indtægter, få den til at gå konkurs eller skade den omdømme.
4 elementer i risikostyring
Effektiv risikostyring bør være systematisk, struktureret og ensrettet på tværs af organisationen. Der er flere trin i en risk management proces, men som minimum bør den indeholde:
1) Identificering af risici
Risikoidentifikation er processen med at dokumentere potentielle risici og derefter kategorisere de faktiske risici, organisationen står over for. Det er essentielt med en systematisk tilgang til identificeringen af risici, da det mindsker sandsynligheden for, at potentielle risici overses.
Samtidig er det essentielt ikke udelukkende at kigge på nuværende risici, men også at kigge frem i tiden. Teknologien udvikler sig, og det samme gør organisationen – og det kan medføre nye risici.
2) Vurdering og analyse af risici
Når risici er identificeret, er det næste skridt at vurdere sandsynligheden for, at de indtræffer samt deres potentielle indvirkning på organisationen.
Risici kan eksempelvis inddeles i alvorlige, moderate og mindre alvorlige, så organisationen får at grundigt overblik over truslernes alvorlighed såvel som sandsynlighed for at ramme.
LÆS OGSÅ: Risici: Hvorfor er risikovurderinger nødvendige?
3) Mitigering af risici
Når risici er defineret og analyseret, er næste spørgsmål, hvordan organisationen skal forholde sig til dem. Skal der laves en køreplan for, hvad ledere og medarbejdere skal gøre, hvis en given risiko indtræffer, eller skal personalet uddannes for eksempelvis at minimere risikoen for phishing-angreb.
Kategoriseringen af risici kan hjælpe organisationen med at prioritere, hvor der skal iværksættes yderligere tiltag.
4) Overvågning af risici
Det er fristende at tro, at risk management er en opgave, der kan vinges af, når ovenstående er udført. Men vi lever i en foranderlig verden, hvor særligt teknologien udvikler sig med lynets hast – og det gør organisationen også.
Af samme grund af risici ikke statiske; de ændrer sig over tid. Det gør den potentielle virkning og sandsynligheden for, at de opstår, også. Overvågning af risici er derfor et nødvendigt redskab, der sikrer, at risici løbende vurderes for at se, om de kræver nye tiltag.
Hvorfor risk management er vigtigere end nogensinde
De grundlæggende formål med risikostyring – at undgå værditab, sikre organisationens mål og beskytte omdømmet – gælder stadig. Men i dag er landskabet forandret markant. Globalisering, digitalisering og stigende regulatoriske krav betyder, at organisationer står overfor et mere komplekst og omskifteligt risikobillede end tidligere.
Et cyberangreb kan lamme kritiske systemer på få timer. En ændring i lovgivning kan kræve store omstillinger, hvis man ikke er forberedt. Samtidig opstår risici ikke længere kun inden for organisationens egne rammer, men gennem hele værdikæden: leverandører, samarbejdspartnere og andre tredjeparter kan skabe både afhængigheder og nye sårbarheder.
Når risici ikke er kortlagt og vurderet på forhånd, bliver organisationen tvunget til at reagere først, når krisen rammer – ofte til en langt højere pris. Omvendt giver en stærk risk management-tilgang ikke kun kontrol, men også en platform for bedre beslutninger. Organisationer, der kender deres risici, kan handle mere trygt, udnytte muligheder med større sikkerhed og stå stærkere, når omgivelserne forandrer sig.
Typer af risici
Risici findes i alle hjørner af en organisation – og ofte på tværs af hele værdikæden. For at få et klart overblik arbejder mange med at opdele risici i kategorier. Det hjælper med at identificere dem systematisk og sikrer, at man ikke overser væsentlige områder.
-
Strategiske risici – fx at en ny konkurrent pludselig indtager markedet, eller at en større investering i et produkt fejler, fordi kundernes behov har ændret sig.
-
Operationelle risici – fx at et it-system bryder ned i en travl periode, at en nøglemedarbejder siger op, eller at en kritisk leverance ikke når frem til tiden.
-
Finansielle risici – fx udsving i valutakurser, stigende renter eller inflation, der gør det dyrere at drive forretning.
-
Compliance- og regulatoriske risici – fx at nye krav fra EU som NIS2 eller GDPR ikke bliver implementeret korrekt, hvilket kan medføre bøder eller tilsyn.
-
Omdømmerisici – fx hvis en utilfreds kunde deler en negativ oplevelse på sociale medier, som hurtigt får stor opmærksomhed.
-
Eksterne og tredjepartsrisici – fx at en pandemi lukker ned for rejseaktiviteter, eller at en leverandør får et sikkerhedsbrud, som også påvirker organisationens data.
Ved at arbejde systematisk med kategorierne bliver det lettere at identificere risici, vurdere deres betydning og tage stilling til, hvordan de bedst håndteres.
Hvordan kan man håndtere risici?
Når først en organisation har fået øje på de risici, den står overfor, er næste skridt at tage stilling til, hvordan de skal håndteres. Det kan gøres på flere måder og ofte kombineres de:
Acceptere: nogle risici er så små, at det giver mening at acceptere dem og leve med konsekvensen, hvis de skulle indtræffe.
Reducere: her forsøger man at mindske sandsynligheden for, at risikoen opstår, eller begrænse skaden, hvis den gør.
Dele: en risiko kan også deles med andre, fx gennem forsikringer eller samarbejdsaftaler.
Undgå: i nogle tilfælde er det muligt helt at fjerne risikoen ved at ændre en aktivitet eller stoppe en proces.
Ved at tage stilling til risici på denne måde bliver arbejdet med risk management en bevidst og styret proces i stedet for en tilfældighed.
LÆS OGSÅ: Risikostyring er ikke en opgave – det er en løbende proces
Fra strategi til hverdag
At beslutte, hvordan en risiko skal håndteres, er én ting. Det at sikre, at beslutningen bliver fulgt op, er noget helt andet. Mange organisationer oplever, at gode intentioner drukner i daglig drift, og det kan hurtigt blive uoverskueligt at holde styr på, hvem der gør hvad, og hvornår der skal følges op.
Det er her, systematik og de rette værktøjer bliver afgørende. Uden en struktur risikerer organisationer, at risikostyring forbliver en teoretisk øvelse. Men med en mere organiseret tilgang kan man sikre, at strategierne faktisk omsættes til handling, dokumenteres og følges op. Det bliver en reel del af hverdagen.
Digital understøttelse af risikostyring
For mange organisationer har dokumenter og regneark traditionelt været måden at håndtere risikostyring på. Men i takt med at antallet af risici vokser, og arbejdet skal koordineres på tværs af afdelinger, kommer disse værktøjer hurtigt til kort. Excel kan fungere i en mindre skala, men det bliver vanskeligt at bevare overblikket, sikre ensartede vurderinger og dokumentere, hvad der faktisk er blevet gjort. Derfor vælger flere og flere at supplere med digitale løsninger og risk management-software, der giver et mere struktureret og effektivt grundlag for risikostyring.
Via risk management-software kan hjælpe med at samle risici ét sted, så vurderinger og beslutninger bliver mere strukturerede. Det giver et bedre overblik, gør det nemmere at prioritere de mest kritiske risici og sikrer, at ansvar og deadlines er tydeligt fordelt. Samtidig kan software understøtte opfølgning og rapportering, så risikostyring bliver en kontinuerlig proces frem for en engangsøvelse.
Risk management som fundament for en robust organisation
Når risici håndteres systematisk og understøttes digitalt, bliver risk management mere end bare en metode til at undgå problemer. Det skaber et fundament, hvor ledelsen kan træffe bedre beslutninger, medarbejderne kan arbejde mere trygt, og samarbejdspartnere får tillid til, at organisationen har styr på sine processer.
I en verden, hvor nye udfordringer hele tiden opstår, er det netop kombinationen af struktur og digital støtte, der gør en organisation mere robust. Risk management bliver dermed ikke kun en beskyttelse mod tab, men også en kilde til handlekraft og muligheder.
