<img src="https://secure.east2pony.com/208265.png" alt="" style="display:none;">
EU’s krav til bæredygtighedsrapportering kan virke uoverskuelige. Vi giver svar på de mest presserende spørgsmål – læs med og bliv klogere.
Q&A: Forstå EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering

Q&A: Forstå EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering

Time Reading
8 minutters læsning
GDPR

Med Brundtland-rapporten i 1987 blev bæredygtig udvikling for første gang sat på den internationale dagsorden. Begrebet blev defineret som "... en udviking, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare."

Set med nutidens øjne virker det indlysende, men alt andet lige er vi stadig ikke i mål. Tværtimod. Vi står over for the perfect storm af kriser, der hver især har potentialet til at forværre hinanden, når vi forsøger at løse dem – og derfor er det vigtigt, at vi griber arbejdet med bæredygtighed rigtigt an.

De tre største udfordringer netop nu – set med bæredygtige øjne – er: 

  1. Klima- og miljøkrisen
  2. Biodiversitetskrisen
  3. Fattigdom

Siden 1987 er der blevet arbejdet med, hvordan organisationer kan bidrage til øget bæredygtighed. Indtil nu har de bæredygtige initiativer for virksomhedernes vedkommende dog hvilet på frivillighedsprincippet, men det gør EU nu op med – først med EU Green Deal og nu med de regulativer, der følger i kølvandet herpå, og som går under navnet Corporate Sustainability Reporting Directiv (CSRD)

Med hjælp fra Christian Honore fra 3B Impact giver vi neden for svar på 13 af de mest presserende spørgsmål om den kommende bæredygtighedsrapportering – så læs med og bliv (forhåbentlig) lidt klogere.

LÆS OGSÅ: EU Green Deal: Et klimaneutralt kontinent i 2050

 

Q&A: Ofte stillede spørgsmål om bæredygtighedsrapportering

Q: Kan man sammenligne de definerede aktiviteter i taksonomiforordningen med de sektorspecifikke standarder i CSRD?

A: Der er ikke et endegyldigt svar på spørgsmålet endnu, men forventningen er, at der vil være et overlap mellem de to. 


 
Q: Due Diligence-processen for bygherrer: Skal der dokumenteres helt ned på materialeniveau?

A: Det korte svar er ja. Vi ved det dog ikke endnu, men Sustainable Finance Platform, som er et rådgivende udvalg til Kommissionen, udgav for nylig en rapport om, hvordan man kunne dokumentere Minimum Safeguards i forbindelse med taksonomiforordningen, ligesom der har været andre holdninger fra rådgivende udvalg i Kommissionen til, hvordan det skal gøres. Med det i baghovedet ser det ud til, at bygherrer fremadrettet skal dokumentere helt ned på materialeniveau.

 

Q: Hvad er relationen mellem CSRD og den danske paragraf 99a, og kommer der til at ske en ændring i denne?

A: Paragraf 99a er den danske implementering af NFRD, hvor Danmark har valgt at overimplementere, så flere virksomheder blev omfattet af kravene. CSRD erstatter NFRD, og dermed skal CSRD implementeres i dansk lovgivning i stedet for 99a. ESRS'erne (EU-standarderne) er delegerede retsakter, og de er umiddelbart retsligt bindende fra det øjeblik, Kommissionen vedtager dem. Med direktivet er det derfor vedtaget, at vi følger de standarder, der kommer både nu og fremadrettet.

 LÆS OGSÅ: NFRD vs. CSRD – Bæredygtighedsrapportering i EU


Q: Hvilke krav forudser I, at SMV'er, der ikke er omfattet af direktivet, bliver bedt om at levere til større virksomheder?

A:
Først og fremmest vil klima og miljø blive helt centralt for alle – også for SMV'erne. Derudover kommer det an på, hvad det er for nogle virksomheder, og hvilken værdikæde man er i. Hvis man er i en værdikæde, hvor man ved, at der er mange sociale- og menneskeretlige udfordringer langt nede i kæden, vil det være det, de store virksomheder efterspørger. Hvis det er andre udfordringer, der er gældende i værdikæden, er det dem, der vil blive adresseret. 

Som SMV er det bedste, du kan gøre – også selvom du ikke er omfattet af CSRD – at begynde at arbejde med at forstå den værdikæde, din virksomhed er en del af. For det er her, kravene vil opstå. 

Men det eneste generelle svar på spørgsmålet må være, at der skal rapporteres på klima og miljø – og sandsynligvis på ligestilling.

 

Q: Hvordan fastsætter man scope, når man er en ren servicevirksomhed?

A: Scope er scope; det er sektoragnostisk, så det er ens for alle. 

 

Q: De endelige regulativer findes stadig kun i draft-version; skal jeg gå i gang med at læse dem, eller skal jeg vente, til de er færdige – og hvornår er de endeligt godkendte?

A: Der er to forskellige drafts. Det første var et høringsudkast, som blev ændret til det nuværende draft på baggrund af de høringssvar, der kom ind. Det andet draft er overleveret til Kommissionen til godkendelse, og dermed er godkendelsesprocessen gået i gang.

Det forventes, at udkastet bliver godkendt i maj/juni 2023, samt at der ikke vil være nogle væsentlige ændringer i de endelige regulativer. Så svaret må være, at man som virksomhed sagtens kan begynde at forberede sig allerede nu.

 

Q: Hvis man er certificeret i ISO 14001 og 45001 – er man så dækket ind ift. CSRD? 

A: Det, at en virksomhed er certificeret i en eller flere ISO-standarder, betyder, at der er styr på nogle processer. Det er helt sikkert en fordel i forbindelse med CSRD, men det er ikke nok.

 

Q: Hvordan ser I, at ISSV fra IFRS (International Finance Reporting Standards) kommer til at supplere og afhjælpe rapporteringen?

A: Umiddelbart har der været en tæt dialog mellem de to organisationer, og hensigten er, at hvis man opfylder kravene fra den ene organisation, så opfylder man også kravene fra den anden. Alt andet ville heller ikke give mening.

 

Q: Er det en fordel at være certificeret i eksempelvis ISO 27001, ISO 3001, etc.?

A: Som udgangspunkt er der ingen sammenhæng mellem ISO-certificeringerne og CSRD, men det, der kan være en fordel, hvis man er certificeret, er, at rapporteringen i CSRD kræver, at man har styr på sine processer – og da ISO er en metode til netop det, er man godt på vej. Det er dog vigtigt at forstå, at CSRD er langt større end ISO, så man er ikke home safe.


 
Q: Hvor mange af de 1144 datapunkter i CSRD er kvalitative og kvantitative, og hvordan bliver de kvalitative sammenlignelige på tværs af virksomheder?

A: Vores umiddelbare bud er, at 30-40% af datapunkterne er kvantitative, mens 60-70% er kvalitative. De bliver sammenlignelige ved, at ESRS 1 og ESRS 2 fortæller, hvordan du skal lave de kvalitative data om til noget kvantitativt – altså hvordan man tage information og laver det om til data. 

Der vil naturligvis være fortællinger og narrativer, som ikke er umiddelbart sammenlignelige.

 

Q: Kræver CSRD en selvstændig rapport, eller kan det flettes ind under noget andet?

A: Bæredygtighedsrapporteringen skal være en del af ledelsesberetningen af den finansielle rapportering. Den må ikke stå som en selvstændig rapport – den skal være en klar identificerbar del af din virksomheds ledelsesberetning.

 

Q: Hvordan definerer man størrelsen på en koncern?

A: Rent teknisk er det et spørgsmål for en revisor, men det, vi kan sige, er, at der tydeligt står skrevet, at man skal rapportere på samme niveau som ens finansielle rapportering. 

 

Q: Kommer RISMA til at understøtte bæredygtighedsrapportering i platformen – og hvornår?

A: Ja, det gør vi, og vi arbejder på, at det er klar ultimo januar 2023.

Logo