EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed er en del af EU's klimastrategi, som har til formål at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050. For at nå dette mål er det nødvendigt at investere i bæredygtige aktiviteter, og derfor har EU fastsat et fælles regelsæt for at definere, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.
Med EU's taksonomi er der indført et ensartet klassificeringssystem, som baserer sig på fælles definitioner af bæredygtighed. Dette system gør det muligt for virksomheder at arbejde med, synliggøre og kommunikere om bæredygtighed. Samtidig giver taksonomien investorer mulighed for at skelne mellem bæredygtige og ikke-bæredygtige investeringer. Taksonomien indebærer også en rapporteringsforpligtelse, som påvirker både store og små organisationer.
Taksonomien tager udgangspunkt i EU's klima- og miljømål, og de centrale elementer er:
De seks miljømål i EU's taksonomi
Taksonomiforordningen har fastsat seks miljømål, der danner udgangspunkt for det fælles sprog, der tales, når vi på tværs af EU taler om miljømæssig bæredygtighed.
De seks miljømål er:
- Modvirkning af klimaændringer
- Tilpasning af klimaændringer
- Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- Omstilling til cirkulær økonomi
- Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
En organisations økonomiske aktiviteter skal bidrage væsentligt til ovenstående for at blive klassificeret som bæredygtige.
De fire betingelser for miljømæssige bæredygtighed
Der er yderligere fastsat fire betingelser, som skal være opfyldt for at kunne definere, om en aktivitet kan betragtes som miljømæssigt bæredygtig.
De fire betingelser er:
- Bidrag positivt til mindst ét af de seks miljømål
- Overhold "gør ikke nævneværdig skade"-kriterierne
- Overhold sociale minimumsgarantier
- Overhold de tekniske screeningskriterier
LÆS OGSÅ: Gør ESG til en integreret del af kulturen
For hvert af de seks miljømål er der opstillet en række tekniske screeningskriterier, der præciserer minimumsbetingelserne for, at en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til et miljømål. Disse minimumsbetingelserne skal være opfyldt og dokumenteret, før en økonomisk aktivitet kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtig.
Lovpligtige rapporteringskrav
Store organisationer såvel som finansielle institutioner skal blandt andet oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, der skabes inden for forretningsområder, der er bæredygtige i henhold til EU's taksonomi.
EU's taksonomi del af EU Green deal
EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed er ikke den eneste regulering fra EU, der fokuserer på at sikre mere bæredygtighed. Taksonomiforordningen er en del af en bredere indsats, der udspringer af EU's Green Deal og suppleres af flere initiativer.
To andre reguleringer inden for denne ramme er Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR).
- CSRD kræver, at virksomheder offentliggør bæredygtighedsoplysninger om deres økonomiske aktiviteter. EU-taksonomi definerer bæredygtige aktiviteter i denne sammenhæng.
- SFDR kræver, at finansielle virksomheder offentliggør ESG-oplysninger for deres finansielle produkter. EU-taksonomi vurderer, om disse produkter investerer i bæredygtige aktiviteter.
Ved at tage højde for det bredere rammeværk af bæredygtighedsreguleringer og forstå, hvordan disse initiativer supplerer hinanden, kan virksomheder forbedre deres forståelse af bæredygtighedspræstationer og -påvirkning.
Denne omfattende tilgang gør det muligt for virksomheder at imødekomme kravene i EU's taksonomi, samtidig med at de styrker deres bæredygtighedsprofil og troværdighed på markedet.
Hvad betyder EU's taksonomi?
Taksonomien kommer til at påvirke stadig flere europæiske virksomheder – også de danske. Først og fremmest fordi taksonomiforordningen indeholder rapporteringsforpligtelser for finansielle institutioner.
Det betyder, at finansielle institutioner i langt højere grad kan og vil integrere bæredygtighed som en del af beslutningsgrundlaget for deres investeringer, og det stiller krav til de organisationer, der eksempelvis ønsker at finansiere et byggeprojekt, udvikle virksomheden etc.
SMV'er er på nuværende tidspunkt ikke direkte omfattet af taksonomiforordningen, men den kan alligevel blive relevant. For eksempel hvis en lille virksomhed leverer varer eller ydelser til en rapporteringspligtig organisation, der skal indhente ekstern finansiel investering eller blot ønsker at markedsføre sig som en bæredygtig organisation.
Lad os tage et eksempel.
Finansielle institutioner i EU skal rapportere i forhold til EU's taksonomi, og de har derfor en klar interesse i at dokumentere en høj andel af miljømæssigt bæredygtige investeringer. I praksis betyder det, at eksempelvis danske byggevirksomheder må forventes at skulle dokumentere bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med finansiering – og det påvirker hele byggeriets værdikæde, hvor selv den mindste leverandør skal tage stilling til bæredygtighed.
EU's taksonomi kommer altså til at påvirke både store og små organisationer. I fremtiden kan det derfor være en stor konkurrencefordel for særligt de små og mellemstore virksomheder at holde taksonomien for øje og på den måde differentiere sig fra konkurrerende virksomheder.
LÆS OGSÅ: 3 gode grunde til at arbejde med ESG
