For at virksomheder kan bidrage til den bæredygtige udvikling, skal de forstå og håndtere deres positive og negative påvirkninger på en måde, der er gennemsigtig, pålidelig og objektiv.
Begrebet ’double materiality’ i ESG-rapportering refererer til princippet om, at virksomheder kan have en indflydelse på miljøet og samfundet, men også kan blive påvirket af miljømæssige og sociale forhold selv.
Corporate Sustainability Reporting-direktivet (CSRD) pålægger virksomheder at anvende double materiality-princippet i dets rapportering. I henhold til CSRD er virksomheder forpligtet til at offentliggøre oplysninger om deres impact, risici og muligheder, på en måde der afspejler både deres aktiviteters indvirkning på miljøet og samfundet og indvirkningen af miljømæssige og sociale spørgsmål på deres virksomhed.
LÆS OGSÅ: NFRD vs. CSRD – Bæredygtighedsrapportering i EU
Hvad er double materiality?
CSRD markerede et vendepunkt med hensyn til, hvad organisationer skal rapportere, hvordan og med hvilke garantier. Og hvis din organisation skal rapportere iht. direktivet eller bliver påkrævet det i fremtiden vil double materiality være et helt centralt begreb.
Double Materiality – eller dobbelt væsentlighed, som det hedder på dansk - betyder at virksomheder skal forstå deres påvirkning af deres værdikæde ud fra et bæredygtighedsperspektiv, samt vurdere de forbundne risici og muligheder fra både et finansielt og ikke-finansielt perspektiv. I princippet kan det koges ned til en analyse og rapportering om både den påvirkning, organisationen har på samfundet og miljøet (Impact Materiality) og de bæredygtighedsrisici, organisationen oplever (Financial Materiality) – fx på grund af klimaændringer eller knaphed på ressourcer.
Kort fortalt indebære det, at virksomheder i deres rapportering skal være transparente om de finansielle og ikke-finansielle virkninger af deres aktiviteter i deres værdikæde samt deres eksponering for bæredygtighedsrisici og -muligheder.
F.eks. kan klimaforandringer påvirke en virksomheds forsikringspræmie, hvis den er til stede i områder, der er mere udsat for oversvømmelser, tørke, tornadoer eller lign. Samtidig kan adgangen til kvalificeret arbejdskraft bliver hindret, hvis folk flytter sig pga. vandmangel, konflikter mv. Disse kan defineres som finansielle risici for virksomheden, hvorfor den skal forholde sig til den i sin analyse samt er transparent omkring det i sin rapportering.
Et andet eksempel kan være en virksomhed, som rapporterer oplysninger om sine drivhusgasemissioner og sine bestræbelser på at reducere dem. Her skal virksomheden også rapportere oplysninger om de potentielle økonomiske konsekvenser klimaændringer har eller kan få for virksomheden.
Fra et virksomhedsperspektiv kræver ”double materiality” altså, at virksomheder anlægger et bredere blik på deres påvirkning af miljøet og samfundet og belyser de potentielle risici og muligheder forbundet med virksomhedens virke.
I de underliggende rapporteringsstandarder (ESRS), som virksomheder skal anvendes for at rapportere iht. CSRD findes de respektive oplysninger om anvendelse af ”double materiality” princippet.
Hvilken betydninger vil double materiality have for dig?
De seneste år er det blevet tydeligt, at miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter i en organisation ikke længere er frivillige. Bæredygtighed er i høj grad til stede på den europæiske offentlige dagsorden, og derfor kommer double materiality også til at spille en rolle for din organisation.
I første omgang (2024) er det kun store og børsnoterede organisationer, der skal rapportere – og som bliver direkte påvirket af double materiality – men i realiteten vil langt de fleste underleverandører også opleve stigende krav til bæredygtighedsrapportering. Lovgivninger som CSRD har nemlig en tendens til at sprede sig som ringe i vandet og skabe bølger for de virksomheder, som på nuværende tidspunkt ikke er direkte omfattet af lovgivningen. Mindre virksomheder vil derfor også opleve øget efterspørgsel på ESG-data.
I 2025 vil direktivet inkludere virksomheder i EU over 250 medarbejdere (og en vis omsætning eller balancesum) rapportere og frem mod 2028 indfases flere standarder rettet mod specifikke sektorer og SMV-segmentet.
LÆS OGSÅ: Q&A: Forstå EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering
